Innovation på det sociale område!
Når din arbejdsplads har brug for at tænke anderledes…
Måske har I stillet jer selv spørgsmål såsom...
- Hvordan kan vi arbejde med at udvikle kvaliteten?
- Hvordan kommer vi fri af vanetænkning?
- Hvordan får vi nye ideéer til at løse hverdagens udfordringer?
- Hvordan udvælger vi de idéer, der er værd at gå videre med?
- Hvordan kommer vi fra idé til handling?
Gode idéer kommer ikke nødvendigvis af sig selv – de gode idéer opstår, når vi skaber bevidst fokus på nytænkning. Det store spørgsmål er, hvordan...?
JYFE udbyder en introduktion til og et aktivt kursusforløb om innovation med metoden Tænk Anderledes i fokus.
Hvad er 'Tænk Anderledes'?
Tænk Anderledes er en aktiv og effektfuld metode til at tænke anderledes, som en forudsætning for at handle anderledes. Metoden leder fagprofessionelle gennem en struktureret proces, som bl.a. indeholder faser med idéudvikling og kvalificeret idéudvælgelse.
Metoden er beskrevet og udviklet af National Health Service i England som har implementeret metoden med stor succes. Center for Kvalitetsudvikling har oversat guiden 'Tænk Anderledes' til dansk, og har bred erfaring med at lede fagprofessionelle igennem 'Tænk Anderledes'-processen.
Hvem?
Administratorer, ledere, faglige konsulenter og medarbejdere i kommuner og regioner der har mod på at tænke anderledes. Kurset vil blive tilrettelagt, så det understøtter konkrete forandringer i dagligdagen, hvorfor det vil være en fordel at deltage to fra samme arbejdsplads.
Hvornår?
Der vil blive afholdt to identiske kursusforløb med introduktion og efterfølgende 3 kursusdage – ét i foråret og ét i efteråret. Til introduktionen er der plads til et ubegrænset antal deltagere, mens der maksimum kan være 20 deltagere pr. forløb.
Det er en forudsætning for deltagelse i forløbet, at man har deltaget i introduktionen.
Forår
Introduktion: mandag 3. maj 2010 fra kl. 9.00 – 13.00
Kursusforløb:
1. kursusdag onsdag 19. maj 2010 kl. 9.00-15.00
2. kursusdag torsdag 3. juni 2010 kl. 9.00-15.00
3. kursusdag tirsdag 29. juni 2010 kl. 9.00-15.00
Efterår
Introduktion: onsdag 25. august 2010 fra kl. 9.00 – 13.00
Kursusforløb:
1. kursusdag onsdag 15. sep. 2010 kl. 9.00-15.00
2. kursusdag torsdag 7. okt. 2010 kl. 9.00-15.00
3. kursusdag onsdag 3. nov. 2010 kl. 9.00-15.00
Læs mere om Tænk Anderledes (1. kapitel af bogen) og se program.
Hvor?
Center for Kvalitetsudvikling, Olof Palmes Allé 15, 8200 Århus N, Regionshuset Århus
Pris
For deltagelse i introduktion pr. person: kr. 400.
For deltagelse i 3 dages kursusforløb + bogen 'Tænk Anderledes' pr. person: kr. 2.000.
Deltagerbetalingen er reduceret ved bidrag fra JYFE.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig ved at klikke her
Tilmeldingsfrist - introduktion forår: onsdag 21. april 2010
Tilmeldingsfrist - kursusforløb forår: onsdag 5. maj 2010
Tilmeldingsfrist - introduktion efterår: mandag 9. august 2010
Tilmeldingsfrist - kursusforløb efterår: onsdag 1. september 2010
Yderligere oplysninger
Betina Ringby, tlf. 8728 8129


